Hvis du ønsker at sætte 1.000 kr. sedler ind på din konto i Nordfyns Bank, kan du indsætte dem i vores pengeautomater. Har du ikke mulighed for at bruge vores pengeautomater, kan du indsætte dine sedler på din egen konto i vores hovedkasse på Dannebrogsgade 1, Odense. Sedler kan ikke ombyttes i hovedkassen, men alene indsættes på ens egen konto.

Vær opmærksom på, at hvidvaskreglerne pålægger dig at kunne dokumentere, hvor kontanterne stammer fra. Læs mere om hvorfor og hvordan danske pengeinstitutter bekæmper hvidvask og anden økonomisk kriminalitet. 

Frem til den 31. maj 2025 vil man fortsat kunne bruge 1.000 kr. sedlen til som betalingsmiddel i butikker m.v.

Samtidig med beslutningen om at udfase 1.000 kr. sedlen hjemkalder Nationalbanken samtlige seddelserier før 2009. Du kan læse mere om Nationalbankens initiativ.

Jeg er erhvervsdrivende og modtager kontanter for udført arbejde – hvad skal jeg gøre?

Hvis du er erhvervskunde og modtager kontanter, skal du fortsat følge gældende lovgivning og gøre, som du hidtil har gjort, når du modtager kontanter, og efterfølgende ønsker at sætte dem ind på din konto. Ændringen gælder alene udvalgte sedler.

Pas på svindel

Vær opmærksom på, at svindlere måske vil forsøge, at få dig til at udlevere dine kontanter, f.eks. ved at sige, at de kommer fra banken. Nordfyns Bank vil aldrig hente dine kontanter på din privatadresse eller på anden måde bede dig udlevere dem.

Vær også opmærksom, hvis andre beder dig om at veksle eller indsætte for dem, da du kan blive misbrugt som led i finansiel kriminalitet.

HER kan du hente Nationalbankens udførlige information om ændringen. Har du spørgsmål til Nationalbankens initiativ, er du velkommen til at kontakte os på mail: [email protected] eller telefon 59 48 93 00.