fbpx

Kort

Sikkerhed ved nethandel

Visa og MasterCard har i dag en sikkerhedsløsning , som netbutikker kan tilmelde sig som en ekstra sikkerhedsforanstaltning i forbindelse med betaling over internettet.

Du kan derfor have oplevet, at du er blevet bedt om at tilmelde dig Verified by Visa / MasterCard Secure Code, for at kunne handle i netbutikken. Du vil blive bedt om at knytte dit mobiltelefonnummer til dit internationale betalingskort, når du bruger det i netbutikker, der er tilmeldt Verified by Visa / MasterCard Secure Code.

Derefter modtager du en SMS med en engangskode fra Nets, hver gang du bruger dit tilmeldte kort i en netbutik, der er tilmeldt Verified by Visa / MasterCard Secure Code.

Løsningen, hvor du modtager en kode via SMS er brugervenlig, da du slipper for at skulle huske et selvvalgt kodeord, som tidligere har været en del af sikkerhedsløsningen.

Du skal bruge din NemID for at knytte dit mobilnummer til dit betalingskort, som du ønsker Nets skal sende en SMS med en engangskode til, når du handler på nettet. Hvis du efterfølgende ønsker at ændre eller slette det mobiltelefonnummer, skal du ligeledes anvende din NemID. Hvis du ikke har NemID kan du bede dit pengeinstitut om at tilmelde dig løsningen. I dette tilfælde skal du også bede dit pengeinstitut om at hjælpe dig med at få ændret eller slettet dit mobilnummer, hvis det skulle blive aktuelt.

Hent Forbrugerrådets app “Mit digitale selvforsvar”, hvis du gerne vil have løbende information om digitale trusler.

Tilmeld dit kort
Her kan du nemt og hurtigt tilmelde dit kort, så du sikrer dig selv, når du handler på nettet.