Daglig økonomi

Betalinger til og fra udlandet

Betaling til udlandet
Hvis du har brug for at overføre penge til udlandet, er det nemmest og billigst for dig, hvis du selv klarer overførslen fra din netbank. Vi står selvfølgelig til rådighed, hvis du ikke tryg ved selv at klare overførslen.

Du er også velkommen til at bruge skemaet til højre til at bestille en udenlandsk overførsel hos din rådgiver.

Betalinger fra udlandet
Når du skal modtage penge fra udlandet, skal du oplyse følgende til afsenderen:

  • Nordfyns Banks BIC/SWIFT-kode: NSBKDK21
  • Dit 18-cifrede IBAN-kontonummer, der begynder med DK efterfulgt af 16 tal. Hver konto har sit eget IBAN-nummer, som du finder i din netbank eller mobilbank.

Skal du modtage penge uden for Skandinavien eller Europa er ovenstående oplysninger ikke altid dækkende. Kontakt da din rådgiver for yderligere informationer.

Overførsler i og uden for Europa
Når du skal overføre penge til et europæisk land, skal du bruge modtagerens IBAN-nummer og modtagerens BIC/Swift-kode. Det er vigtigt at være opmærksom på, at modtagers navn og adresse er indtastet helt korrekt, så pengene kommer frem til modtagers konto.

Hvis du derimod skal overføre penge til et land uden for Europa, kan det være lidt mere komplekst, da der ofte kræves flere og anderledes informationer end ved en overførsel inden for Europas grænser. Kontakt derfor din rådgiver, som kan guide dig den rigtige vej til modtagers konto.

Vi hjælper gerne
Udfyld nedenstående formular, hvis du ønsker at få hjælp til at bestille en udenlandsk overførsel hos din rådgiver.