Bolig

Førstegangskøber

Som førstegangskøber kan det være svært at overskue de mange muligheder og de mange ting, som man skal være opmærksom på. Vi vil gerne hjælpe dig godt på vej i købet af din første bolig, så både økonomi og bolig lever op til dine ønsker og drømme.
Vi anbefaler, at du starter med at snakke med din rådgiver, inden boligjagten sættes i gang. Så har du det fulde overblik over din økonomi og ved, hvor meget du kan købe hus for.

Opsparing er første step
I følge loven er det ikke muligt at låne hele beløbet til et boligkøb i din bank. Som boligkøber skal du selv skaffe minimum 5 % af den samlede købesum kontant. Det er derfor en rigtig god ide at starte på en boligopsparing i god tid.

Hvad er der så råd til?
Vi anbefaler altid, at du laver et budget, så du får et godt overblik over din økonomi. Din rådgiver vil som det første kigge på dit rådighedsbeløb, som er det beløb, der er tilbage, når alle faste udgifter er betalt. Da rådighedsbeløbet i sidste ende er det afgørende for, hvor meget du kan låne, vil det derfor være fornuftigt med et komplet budget.

Prøv beregneren fra Totalkredit
Du kan låne 80 % af boligens pris som realkreditlån, 15 % af beløbet kan du låne i din bank, og de sidste 5 % skal du selv have sparet op.
Herunder kan du prøve Totalkredits beregner, så du kan se, hvor meget du kan købe bolig for.