Kort

Brug af kort i udlandet

EU-lovningen kræver, at vi som bank oplyser dig om, hvilke gebyrer du betaler, når du bruger dit kort i et andet EU-land.

Derfor modtager du nu en e-mail eller sms, når du første gang bruger dit kort i fysiske butikker eller pengeautomater i et EU-land. I e-mailen eller sms’en kan du se, hvilket kurstillæg banken beregner i forhold til den kurs, som er fastsat af den europæiske centralbank – ECB.

Du modtager flere beskeder
Det kan blive til flere beskeder, hvis du krydser grænserne i EU og betaler med flere forskellige valutaer.

Tager du fx til Tjekkiet, så får du – første gang du bruger kortet – en besked fra banken, hvor du kan se, hvor stort kurstillægget er i procent i forhold til ECB´s kurs.

Hvis du bliver i landet, får du ikke flere beskeder. Men hvis du stadig er i landet efter månedsskiftet, får du en ny besked, første gang du bruger kortet efter den 1.

Og hvis du fx er på rundrejse og krydser flere grænser, får du en ny e-mail eller sms, med besked om kurstillægget, når du bruger dit kort i et nyt EU-land med en anden valuta. Fx hvis du tager videre fra Tjekkiet til Polen.

Sådan beregner vi prisen for dit køb
Når du foretager et køb i et EU-land, vil Nordfyns Banks valutakurstillæg være forskellige afhængig af, om du har brugt MasterCard eller VISA/Dankort.

I beskeden fremkommer ECB-kursen, ECB-kursen er en referencekurs, derfor vil du opleve en forskel mellem den valutakurs der vises i mailen eller sms’en og den kurs, der er på prislisten for kortet.

Beregningseksempel*

Købsbeløb 100 EUR
Mastercard – valutakurs  (EUR/DKK)   7,4636
ECB – Valutakurs (EUR/DKK)    7,4628
Nordfyns Bank – Valutakurstillæg 1,00%
Beregning og sammenligning
Købsbeløb ud fra MasterCard valutakurs samt Nordfyns Banks valutakurstillæg 753,82 DKK
Købsbeløb ud fra ECBs valutakurs  
746,28 DKK
Forskellen mellem ECB-beløb og det Nordfyns Bank hæver på din konto 
7,54 DKK (1,01%)
*Eksemplet er baseret på MasterCard med valutakurser fra den 7. august 2024

Forklaring af ECB kursstillæg
Kurstillægget er den procentuelle forskel på Den Europæiske Centralbanks (ECB) referencekurs og den kurs, som dit køb bliver afregnet i. Bemærk, at referencekursen fra ECB kun er vejledende og derfor ikke er tilgængelig for dig som kunde

Betal ikke i kroner

Forretninger i udlandet tilbyder nogle gange, at du kan betale i danske kroner frem for den lokale valuta.

Vi anbefaler, at du betaler i lokal valuta. Ofte giver forretningen dig en ringere kurs, hvis du vælger danske kroner.

Når du betaler i lokal valuta, bliver dine penge vekslet efter kursreglerne på dit kort