Nye sikkerhedskrav når du bruger dit kort

Uanset hvilken korttype, du bruger er der i dag er der typisk en online sikkerhedsløsning, som gør nethandel mere sikker. Du er helt sikkert stødt på løsningerne, som hedder

  • Visa Secure
  • Mastercard Identity Check
  • Dankort Secured by Nets

Den fælles betegnelse for sikkerhedsløsningerne er 3D Secure. I november 2020 forbedres  og udbygges sikkerhedsløsningerne for at imødegå det stigende antal svindelsager. Ændringen består i, at tilføje en personlig kode, der skal anvendes sammen med koden fra en SMS. Du kan også bruge NemID som alternativ.

Lad os prøve at løbe de 2 godkendelsesmuligheder igennem:

Du kan som nu bekræfte en betaling med NemID, men du skal være opmærksom på, at når den nye løsning implementeres, så kan du kun bruge NemID app eller nøgleviser til at bekræfte betalingen.
Har du ikke i dag din NemID via din telefon eller tablet, så vil vi anbefale, at du tager løsningen i brug nu. Det er væsentligt nemmere, og du undgår at løbe tør for “nøgler” m.v.

Godkendelsesbilledet vil se således ud:


Bemærk, at hvis du fortryder at bruge NemID, så kan du nederst til højre i dialogboksen trykke på “SMS+kode”, hvorefter du bliver bedt om at godkende med den løsning i stedet for.

Du kan godkende din betaling med en såkaldt to-faktor godkendelse. Det betyder i sin enkelthed, at der skal 2 koder til at bekræfte betalingen. De to koder består af:

  1. Et personligt kodeord, som du selv skal oprette og bruge ved alle køb
  2. En unik kode, som du modtager på SMS hver gang du skal foretage en betaling. Den løsning kender du givet vis allerede.

Sådan ser billedet ud, når du skal oprette din personlige kode, som du skal bruge hver gang:

Sådan ser billedet ud, når du skal oprette dit mobilnummer, hvis du ikke allerede har gjort det:

Sådan ser billedet ud, når du skal godkende en betaling:

Bemærk, at hvis du fortryder at bruge personlig kode+SMS, så kan du nederst i midten i dialogboksen trykke på “Nem ID”, hvorefter du bliver bedt om at godkende med den løsning i stedet for.

HER tilknytter du din mobil og opretter dit kodeord

Hvad med børn og unge der har et kort?

Børn mellem 7 og 12 år med et Mastercard Young, har ikke mulighed for at få et NemID, så her vil der ikke være mulighed for at bruge kortet online.

Unge mellem 13 og 15 år har mulighed for at få en NetBank i Nordfyns Bank med tilhørende NemID, som kan benyttes til godkendelse af kortbetalinger på nettet. Det kræver samtykke fra forældre/værger Kontakt din rådgiver, så hjælper vi gerne videre med den del.

Kontakt din lokale rådgiver her, og du er godt i gang med at få et godt overblik over økonomien.