Mød Sonny

Alder: 45 år
Antal år i banken: 7 år
Jobfunktion: Privatkundechef

Hvad bruger du din fritid på?
Jeg spiller lidt håndbold sammen med dem, jeg tidligere har spillet divisionshåndbold sammen med. Vi spiller så meget, som kroppen vil være med til. Efter at have spillet håndbold på et rimeligt højt plan i mange år, så vil mine knæ ikke helt være med mere – selvom mit hoved ikke mener, at min krop er én dag over 20 år.
Derudover er jeg aktiv i Tommerup HK, hvor jeg sidder i udvalget – tidligere som formand.
Jeg har også med været med til at sætte byfest på dagsordenen i Tommerup ST. Men som så meget andet er dette sat på standby pga. Corona.
Ellers er der altid nok at lave, når man har hus og familie, og også gerne vil have tid til at nyde lidt god mad og et glas vin sammen med gode venner.

Hvilke tre ord beskriver dig bedst:
Jeg vil sige, at jeg er kendetegnet ved godt humør, er en teamspiller og konkurrence-orienteret, loyal og en arbejdshest.
Ja okay, det var lidt mere end tre ord.

Hvad er det værste du ved?
Ukrudt i haven! Jeg overvejer ofte, om der bare skulle græs i det hele.

Hvad drømmer du om?
At komme på rundtur i dele af USA, når det igen er muligt at rejse. Det ville være fedt at få den oplevelse sammen med min familie.