Mød Lisbeth

Alder: 51 år
Antal år i banken: 4½ år
Jobfunktion: Kunderådgiver

Hvad bruger du din fritid på?
Jeg elsker at være sammen med min familie. Mine to voksne piger, deres kærester og mine to børnebørn nyder jeg at ses med til ture på legepladsen og fællesspisning. Også mine forældres selskab hygger jeg mig i, ligesom mine børn og børnebørn gør. Vi er meget familiære og hjælper hinanden med mange ting.

En af mine andre yndlings beskæftigelser er istandsættelse af hus. Jeg holder meget af at forandre, reparere og gøre huse fine. Også havearbejde virker meditativt på mig.

Jeg nyder en løbetur – gerne i smuk natur langs Kanalen eller Stavis åen. Også en gåtur med min datters hund i naturen ligger højt på min prioriteringsliste.

Sammen med fire veninder har jeg en Biografklub – vi mødes på cafe, spiser og hygger os, inden vi ser film. Efterfølgende får vi en kop kaffe og drøfter filmen. Det kan anbefales.

Hvilke tre ord beskriver dig bedst?
Glad, familiær og naturelsker

Hvad er det værste, du ved?
Madlavning. Ikke at jeg ikke laver mad, det gør jeg selvfølgelig, for jeg sætter pris på at få hjemmelavet og sund mad. Det har jeg ikke lyst til at gå på kompromis med. MEN hvis nogen vil lave det for og til mig, gør jeg gerne rent i stedet for.

Hvad drømmer du om?
Jeg drømmer om – når verden åbner mere op – at min kæreste og jeg sikkert kan rejse til Playitas og dyrke noget sport, tage på solferie til Kreta og læse den ene bog efter den anden. Også den aflyste rejse med mine forældre til London, hvor vi skal nyde byens seværdigheder og kulturliv drømmer jeg om.