Mød Jørgen Henrik

Alder: 41 år
Antal år i banken: 3/4 år
Jobfunktion: Kunderådgiver

Hvad bruger du din fritid på?
Jeg har altid været interesseret i de tekniske aspekter ved fotografering og leger altid med perspektivet, brændvidden og blænden, når jeg fotograferer. Jeg er nok lidt en tekniknørd, der skal vide alt om alle funktioner. De sidste par år er fokus dog mere drejet over mod astro-fotografering. Stjernehimlen har altid fascineret mig, og jeg syntes, det er vildt at tænke på, hvor små og usignifikante vi er i universets sammenhæng. Om man har kikkert eller ej, så syntes jeg, det er lige så spændende, hvad man kan se med det blotte øje eller med en håndkikkert. Med en god håndkikkert kan man se flere måner omkring Jupiter!

Hvilke tre ord beskriver dig bedst?
Glad, livsnyder & tekniknørd!

Hvad er det værste, du ved?
Det er, når der er gået flere måneder med dårligt vejr, hvor man ikke kan nyde sin hobby.
Det er også virkeligt træls, når man har brugt mange timer på at tage et stjernebillede, at det ikke nødvendigvis bliver til noget.

Hvad drømmer du om?
Den er svær. Jeg har en fantastisk familie, og jeg er et rigtig godt sted i mit liv, så måske jeg ville drømme mig til noget mere tid sammen med familien og vennerne. Især de sidste er nok ofret på grund af Covid-19. Jeg glæder mig til en hyggetur sammen med gutterne!